fredag den 5. januar 2018

Årets første tur - med store oplevelser

Årets første tirsdag bød på en rigtig god vejrudsigt. Jeg fik lokket Jan med tur til Svinø. Ved udmundingen af kanalen blev jeg mødt af solen.
Der  er sat en ny nord-bøje op på fjorden, men den sked jeg højt og flot på og rundede på sydsiden.
Som sædvanlig mødtes vi på fjorden ved Lindholm, da Jan lægger ud fra Karrebæksminde og jeg fra Næstved. Turen ud til mødestedet bød på flot solskin og lidt modvind.
Kort efter vores møde stødte vi på den første af flere flokke gæs. De gik og græssede på Gavnø. Nogle af dem lettede og fløj larmende rundt i modlyset, mens andre uanfægtet af vores kajakker langt fra kysten græssede videre.
På Enøs enge var der også mange fugle. Vi mere hørte dem end så dem da solen hang lavt over horisonten og blændede os. Jan gjorde opmærksom på nogle regnspovers næsten sørgmodige fløjt.
Normalt ror vi slet ikke langs Enø, da der ikke er ret meget vand, men denne dag var det meget højvandet, så vi fulgte kysten for at få lidt læ for vinden.
Og det var meget heldigt at vi også valgte at ville ro ud mellem Enø og Dybsø, for ikke kun så vi en havørn komme flyvende, men der sad 4 ørne på Dybsø. De to var nemme at se, da de sad på skrænten og stod i flot kontrast til himlen. To andre sad i et træ og kunne af og til ses, mens vi langsomt roede videre. Ørnene fløj af og til lidt rundt, og sluttede af med alle at lette og flyve rundt i opvinden foran skrænten.
Jan og jeg sad længe og nød synet af de store fugle. Men vi skulle videre, det var ved at være frokosttid så vi satte kursen ud i bølgerne foran sundet mellem øerne. Igen hjalp højvandet os, og vi slap begge forbi sandbankerne. Jeg var godt nok tæt på at blive fanget langs kysten og roede længe på 20 cm vand mellem sandbanke og en mindre tangklint af dødt opskyllet tang.
Fri af det lave vand kunne vi muntre os i ret store bølger med tilhørende brænding. Det var godt at få "banket lidt af rusten".

Indsejlingen til Svinø blev nået. Her var der kraftig indadgående strøm og nogle små skægge bølger. Der er også et kraftigt idvand - eller eddy - der får kajakken til at dreje på en tallerken, når man stikker næsen ind i det.

Godt i land fandt vi madpakker og lidt brænde frem. Solen havde gemt sig bag nogle skyer, og da der endelig kom gang i bålet var det dejligt at få varmet fingrene. Af og til så vi en eller flere ørne flyve rundt over Dybsø. Det må også være et godt spisekammer med store areale uberørt natur.
Der er adgang forbudt på store dele af øen, men som kajakroere må vi godt uden for ungletiden følge kysten - og med høj vandstand kunne det lade sig gøre. Tilbage langs Enø så vi en ørn sidde lidt inde på øen. Den lettede da vi nærmede os og landede længere fremme. Undervejs havde den gjort op med sig selv at vi ikke var farlige, for da vi kort efter passerede den, blev den siddende. Jeg tror aldrig at jeg har været så tæt på en ørn. Først da jeg stoppede med og ro og fiskede kameraet frem fløj den.
Resten af turen forløb stille og roligt. Ved Lindholm tog Jan og jeg afsked fra hinanden, og med sol og vind i ryggen roede jeg tilbage til NKC og parkerede tilfreds kajakken på sin plads og tog selv et velfortjent bad.
Det blev til 27 herlige januarkilometer

Ingen kommentarer:

Send en kommentar