Tirsdag havde jeg aftalt at mødes med Jan på vandet ved halv elleve tiden. I klubben var Henrik på vej på tur, så jeg slog følgeskab med ham mod Karrebæksminde. Ved Lindholm mødte vi Jan og roede videre. Henrik vendt om i Karrebæksminde og roede tilbage, men Jan og jeg fortsatte ud mod molehovederne.
Det blæste en del, men strømmen var indad, så vi regnede ikke med at bølgerne ville være så slemme. Men det var de - i hvert fald for mig i min nye kajak, der aldrig havde prøvet noget lignende. Smaug er ret fladbundet, med knækspant og 5 cm smallere end min Tiderace, så det blev en noget nervøs tur rundt om modelhovedet og dets refleksbølger. Længe leve et stabilt støttetag - og egentlig OK lige at blive mindet om hvordan bølger også kan opleves.
Rundt kom vi dog, og så gik det mod Dybsø med bølgerne skråt ind bagfra. Vi måtte begge arbejde for at holde kursen. Det gik med en smule finne og en stor portion styretag. Alt krydret med et støttetag i ny og næ, når en stor bølge eller to tog fat i kajakkerne. Fed tur efterhånden som jeg lærte Smaugs opførsel i bølger at kende
Snart kunne vi tydelig se skrænten på Dybsø foran os, og i bølgerne på de lave sandbanker surfede vi lystig mod land og en spisepause. Den nød vi læ af bakken.
Set fra land omkransede en brændingsbølge det smalle sund mellem Enø og Dybså. Det lignede en hel lagune bag et rev.
Efter den velfortjente pause gik arbejdet i gang igen. Det var så højvandet at vi kunne ro over nogle af de lavvandede områder på fjorden ved Hestevad. Da vi nåede kysten og renden ved Vejlø, satte vi kursen mod Karrebæk - en lang strækning med vinden lige i næsen. Det gav lidt motion, og vi snakkede ikke meget undervejs. Da vi nåede Enø, var der stadig så meget vand at vi kunne følge kysten ind til Jans isætningssted ved vejen, og her sluttede turen. Fruen besøgte Jans veninde Lene - de maler og tegner sammen.
Det blev til 25 km - og jeg fik rundet 15.000 roede km i alt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar