fredag den 7. juli 2017

Begyndertur med friske deltagere

Torsdag arrangerede Ina begyndertur. Hun meddelte inden afgang at turen ville byde på balancelege med højrisiko for vandgang. Det afholdt ikke deltagerne fra at tage med, og snart roede 9 nye og gamle NKC roere ud ad kanalen.
Turen gik mod De hvide Svaner hvor vi holdt en kort pause. For at komme frem til landingspladsen måtte vi lige læne os tilbage for at få plads under bådebroen ved "svanerne". Alle slap dog under uden problemer.
Der var ikke mange der kendte turen op i Saltø Å, så den viste jeg vej på. Man kan faktisk ro 4 km op ad åen.
Det gjorde vi nu ikke. I stedet roede vi tilbage til kanalens udløb, hvor Ina først ville have os op at sidde på agterdækket.
Det gik meget godt, men da vi skulle tage benene ind i cockpittet, lød det første plask. Og så var det tid for en makkerredning.
Legetimen fortsatte, og der blev trænet grønlænderredninger, 360 rotation siddende på agterdækket, rul, egen- og makkerredninger. 
Jeg fandt ud af at det er ubehageligt at rulle på for lavt vand, da jeg gokkede hovedet i bunden.
 Og da vi på tilbagevejen mødte Tomas, skulle han lige demonstrere Stand Up Padling i havkajak
Se alle billeder her

Det blev til 11 km

Ingen kommentarer:

Send en kommentar