tirsdag den 25. april 2017

Debuttur i Smaug

Som kendere af Tolkiens univers vil vide, er Smaug dragen fra Hobitten - bogen fra før det store eventyr om ringen. Og når min nye kajak hedder Smaug er det fordi mit barnebarn har tegnet en drage til den, som jeg har malet på kajakken.
Den første tur blev ved Aarhus hvor fruen og jeg tog på en lille forårstur i et voldsomt vejr. Søndag aften blæste det kun ca 10 sekundmeter langs kysten, så det var perfekt vejr til en prøvetur.
Jeg lagde ud med at ro mod vinden, og kunne konstatere at Smaug lystrede kantning rigtig fint. Jeg kunne ikke mærke nogen forskel på om finnen var nede eller ej.
Det betød heller ikke så meget i side- og med ind, men pyt Smaug var nem at holde på kursen, selv om jeg da skulle være vaks med kantning og styretag. Lidt småsurf blev det også til i de krappe bølger.
Turen blev afsluttet med et rul.
8 km

Ingen kommentarer:

Send en kommentar