lørdag den 3. december 2016

Decembertur

December kan sandelig også byde på flot vejr og fine kajakoplevelser.
Jan inviterede på tur. Jeg havde en aftale med en "brændestak"m ne den blev klaret, og lidt over middag  mødtes vi på Fjorden. Det er til at se på solhøjden at vi nærmer os solhverv.
Der var ikke meget blæst, så vi havde rigeligt overskud til at sidde og nyde de mange fugle, der holder til på fjordene.
Et par hejrer lod sig ikke gå på af vores tilstedeværelse. De ellers så sky dyr økonomiserer på kræfterne i den kolde tid
Vi rundede Karlsgab, og det var tid at gå i land.
De medbragte madpakker, müslibar, kaffe mm blev nydt i den varme sol - havde vi haft et par liggeunderlag med, kunne vi have snuppet en lille lur, så behageligt var det i solen. Heldigvis gjorde vi ikke det for to ørne fløj forbi ude på fjorden.
Efter at have sagt farvel til Jan ved Lindholm, fulgte jeg kysten tilbage til kanalen.
På et tidspunkt spottede den lyse plet på rumpen af en hjort og listede mig ind på. Helt inde på 5-6 m's afstand havde den ikke spottet mig. Mens jeg lå og nød synet rejste en anden hjort sig fra sivene. De fik nu øje på mig. kiggede nysgerrigt og gik stille og roligt ind i sivskoven.
Jeg roede også stille videre - og snuppede lige en lidt utraditionelt selfie

17 km

Ingen kommentarer: