mandag den 24. marts 2014

Tur til Karrebæksminde med lækre sild

Jens havde indkaldt til tur, og Karin og jeg tog med.
Vi havde på forhånd aftalt at der skulle nydes friskrøgede sild til frokost. Jens havde sild, løg, tomater, purløg og persille med, Karin havde Brown Ale, æggekage og hjemmelavet rugbrød og jeg havde bålbrænde, røgeovn, æggeblommer, løg og fruens lækre stenalderbrød med.
Men først skulle vi jo lige gøre os fortjente til lækkerierne, så på en spejlblank fjord roede vi til Karrebæksminde.
Der var igen mange gæs på Lindholm
Men ikke andre bølger end dem vi selv lavede med kajakkerne
Fremme ved målet blev vi lidt skuffede over at sejlklubben endnu ikke havde sat bordsæt frem på grillpladsen, så vi måtte sidde på selve kajen og springe bålet over.
Men da alle lækkerierne kom frem...
... og solen stadig skinnede...
... nød vi det gyldne øjeblik - og de lige så gyldne sild, der blev perfekte i den lille røgeovn
Der kan ikke laves skønnere frokost på en kajaktur end en lækker sildemad, nydt i solskin og gode venners selskab

Rolængde 14 km

torsdag den 13. marts 2014

Solnedgang og vinterbadere

En flok skøre NKC'ere havde entreret med en rullende sauna, som de fik stillet op ved Bisserup. Planen var så at de skiftevis skulle lune sig i saunaen og løbe ud i Storebælts kolde vand. Nu er jeg kajakroer, og da vejret var fremragende med sol og ingen vind valgte jeg at ro til Bisserup og hilse på mine klubkammerater.
Jeg forlod NKC kort efter tre andre roere, og ved kanalens munding mødte jeg Mette Pan, der havde været ude og dyppe snabelen.
Der lød en sagte knurren over fjorden. Lyden viste sig at komme fra en meget langsomtsejlende kutter der slæbte en stribe bundgarnspæle efter sig.
Der var en svag modvind på vej over fjorden, men med solen bagende og en stor flok grågæs på Lindholm var det nemt at være lykkelig i svær grad.
Ved Karrebæksminde mødte jeg Jan som heldigvis havde tid til at tage med på turen langs kysten til Bisserup. Vi blev nærmest skudt ud under Græshoppebroen af en kraftig medstrøm, og snart roede vi langs kysten mod vest.
Det er ikke så tit jeg ror den vej, men hver gang nyder jeg den flotte kyst med skov og klinter på næsten hele strækningen mod Bisserup.
Jeg trak hele vejen et lille blink efter kajakken, men fangede ikke andet end lidt søgræs. Det var godt at vi havde besøgt Fiskehuset Enø og købt en makrel og et sæt torskerognbukser til min lille ABU røgovn. Enø bageri leverede et par boller til måltidet.
Vi mødte et par medlemmer ved Bisserup, men der var endnu ingen sauna. Den kom dog kort efter med fuld gang i brændeovnen, og snart var de første vinterbadere klar.
Jan og jeg besindede os, beholdt tøjet på og gik i gang med madlavningen. Fisken blev renset og lagt på risten, ovnen klargjort med røgesmuld og sprit og tændt. Vi knappede et par Newcastle Brown Ale op, og tilfredse og forventningsfulde sad vi og nød synet af solnedgangen og siluetterne af vores klubkammerater.
Af og til kom et par over til os og sagde at de slet ikke frøs.
Solen forsvandt mere og mere...
... og til sidst var den helt væk.
Det stoppede ikke vores badende klubkammerater.
En times tid efter at solen var gået ned, roede Jan og jeg tilbage i månens og stjernernes skær. Vi var begge enige om at natsejlads noget ganske særligt. Hvis man kigger ned i vandet omkring stævnen, ser det næsten ud som om man flyver hen over vandet. Og efter 1½ times flyvetur landede vi i Karrebæksminde - strømmen havde vendt, så vi satte lige efterbrænderen på ind gennem havnen. Da jeg gik i land stod min søde viv og ventede på mig.

Det blev til de 27 fantastiske km

torsdag den 6. marts 2014

Endnu en tågetur

Jeg havde aftalt at mødes med Jens og Jan i Karrebæksminde , og så kunne jeg jo lige så godt ro derned. Det fortrød jeg! Det blæste en del, og jeg havde vinden lige imod mig. Det burde ikke have generet mig, men jeg var lidt sent på den og pressede lidt på med det resultat at højre skulder konstant gjorde ondt. ØV!

Nå, jeg nåede til Karrebæksminde hvor de to andre var roet mig lidt imøde. Vi blev enige om at ro til Vejlø Strand, og det var min skulder glad for. Med vinden i ryggen blev den ikke presset og udsat for kold luft, så smerterne forsvandt.
På vej til restepladsen så vi et par gange havørne og også en masse andre fugle som gravænder, strandskader, viber, hvinænder mm. De fleste af dem er velkomne forårsbebudere, så selv om temperaturen kun var et par grader, er der håb om forbedring.
Pausen var kold, men med varm pulversuppe gik det.

Hjemturen var rundt om Gavnø, og jeg fulgte lige Jens og Jan lidt på vej tilbage mod Karrebæksminde. Vi kom tæt forbi det gamle vrag der pga lav vandstand stak op af vandet.
Vinden havde lagt sig lidt så da jeg vendte om og returnerede til NKC gik det meget fredeligt langs sejlrenden.
 I lang tid kunne jeg ikke huske hvad side bøjerne stod i, men Thomas Nielsen kom en historie jeg kan huske. "Når en sømand vender hjem efter en lang rejse, banker hans hjerte ekstra kraftigt og sender det røde blod i hele kroppen. Hjertet sidder i venstre side, og det er også i denne side de røde bøjer står!" Jeg glemmer aldrig i hvilken side de røde og de grønne bøjer står.

Det blev til 25 km.

onsdag den 5. marts 2014

Gavnø Rundt

Med marts måned er sæsonen med onsdagsture skudt i gang. Den første onsdag var vi 4 roere er mødte op. Turen startede med fin regn og dis.
Lis og Ulla var roet i forvejen fordi  Jan og jeg mødte lidt sent op.
Man selv om forspringet ikke var stort tog det halvdelen af turen at indhente dem
Og havde de ikke stoppet ved en fiskerbåd, er det tvivlsomt om vi havde indhentet dem
Fiskerne prøvede at fange aborrer
Efter en kort kaffepause ved Karlsgab roede vi tilbage gennem Gammelåen, hvor nogle fisk lavede et vældigt porstyr i vandet. Det fik jeg ikke noget billede af, men åen er nu en meget hyggelig tur tilbage til klubben.
Vi fik roet 14 km

tirsdag den 4. marts 2014

Tågetur med forplejning

Der var kaldt til lørdagstur, og vi var hele 9 fra NKC der fulgte kaldet. Jan stødte til på fjorden.
Der var ikke meget at se på turen mod Karrebæksminde. I perioder lå tågen så tæt at vi ikke kunne se fra den ene bøje til den anden, så det var roning på kompaskurs.
Vi nåede frem og fik kajakkerne på land. Vi var nemlig alle inviteret på kaffe og kage af Susanne og Lis der lige havde haft fødselsdage.
Traktementet fik vi på Enø Bageri, der lige har udviddet cafeen - og forsynet den med en brændeovn.
Og det var jo lige noget vi kunne bruge. Men Jan var nu også godt tilfreds med udsigten til kage.
Jes smiler også saligt, og Lis skæver lidt til Kolbe der lige skulle lidt on-line.
Ulla, Susanne og Heide venter på kaffe og kakao
Mens Jesper og Jan har gang i omdelingen af kopper.
Henriette og undetegnede har forsynet os.
Og resterne blev spist af klubbens største kageøre - her selvfølgelig gjort anonym :-)
Rolængde 14 km - og sikkert med underskud på kaloriebalancen

Fisketur

Michael SMS'ede og spurgte om jeg var frisk på fisketur. Han havde hørt at jeg havde fået en fluestang og ville gerne sætte mig lidt ind i fluefiskeri. Jeg var frisk og vi roede en stille og rolig februardag ud til Karlsgab hvor der var ideelt at øve sig i fluefiskeriets kunst.
Allerede inden vi nåede Karlsgab så vi havørne flere gange, men det var ikke dem det drejede sig om denne dag - undertegnede skule prøve fluefiskeri. Og efter lidt instruktion gik det egentlig meget godt. De fleste gange.
Mens jeg øvede mig så lærermester Michael til fra land - og udsigten kunne der ikke klages over. En diset vintersol og gangske svag vind.
Der var mange fluer at vælge imellem,
men jeg øvede mig med nogle af de mindste. Jeg kom helt pænt efter at svinge fluestangen - jeg slog ikke mange knuder på linen, jeg sætte ikke krogen i mig selv og jeg nåede i de mest vellykkede kast ud på ca 15 m.

Forplejningen skal selvfølgelig være i orden - når man er på tur med Michael er sukkerchok en seriøs risiko
Selv havde jeg medbragt lidt varmt vand og Knorrs pulversupper - det er suveræn turmad.
 Der er plads til det hele i min Tiderace XploreX
Da vi roede hjemad via fjorden, havde det blæst lidt op. Og med fleece-bamsedragt fik jeg hurtigt varmen så ret hurtigt røg handsker, hue og halsdisse. Lidt varm rotur var dog en fair pris for ikke at have frosset mens vi fiskede.
Snart nåede vi kanalen
Hvor nogle at det gamle stolper er hele kunstværk at kigge på
Det blev til 14 km - og desværre ingen fisk (denne gang)