Pouls kajakblog: maj 2011

I Store Bededagsferien havde Johnny og jeg aftalt at ro en længere tur. Vi valgte at tage rundt om Hornsherred - og det fortrød vi ikke. Det blev en betagende tur i en flot natur.

Jeg havde aftalt med Susanne - en god ven i Roskilde - at hun ville køre os til Munkholmbroen ved Holbæk og derefter parkere bilen ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Med logistikken på plads tog Johnny og jeg af sted fra Næstved med kajakkerne og alt udstyret - øh, næsten alt! For da jeg som det sidste inden vi roede af sted - efter at have stuvet hele oppakningen ned i kajakkerne - skulle have mit sprayskirt på, var det ikke at finde. Krise!!! Udpakning af kajak - gennemsøgning af bil. Mere krise!!! Susanne foreslog at vi kunne køre til Holbæk og måske få fat på et skirt. Men selv om vi nåede Holbæk inden butikkerne lukkede, lykkedes det ikke at finde et sprayskirt. Nå, der var forskellige muligheder for at skaffe et - skulle det gå helt galt kunne jeg nok få fruen eller sønnen til at komme med et - men da vejret var godt og solnedgangen nærmede sig, roede vi af sted.

Vi roede dog kun et par km og slog så lejr.

Der var et lille bålsted på stranden, og i den nedgående sols stråler, nød vi nogle lækre pølser der var ristet på den medbragte foldegrill. Vi troede i første omgang at det var den officielle primitive lejrplads ved Ejby, men et nærstudie af det medbragte kort, viste at vi havde gået i land et forkert sted. Det var dog et dejligt sted og vi generede ingen. Så vi tog chancen og camperede på en lille eng. Da vi næste morgen tog af sted, var de eneste spor efter os lidt nedtrådt græs, så min samvittighed led ikke under ulovlighederne med at slå et telt op.

Inden vi næste dag roede videre, lavede jeg et nødsprayskirt af mit cockpitovertræk, lidt gaffatape, elektrikkerstrips og en elastik (godt at have lidt "reservedele" liggende i dagslugen). Det lukkede selvfølgelig ikke helt tæt, men elastik-selerne løftede det lidt op, så det vand der landede på det improviserede sprayskirt løb væk - og ikke ned i skødet på mig.

Der havde stået mange fiskere ved Munkholmbroen, så jeg skulle lige vise Johnny hvordan man fanger hornfisk i dag. Kroge (der heller ikke er rare at sidde og flagre med i kajakken) er afløst af silketråde på pirken, der fanger fiskene sikkert og skånsomt.

Efter lidt roning dukkede den spøjse silhuet en af Danmarks få kabelfærger op. På denne herlige Store Bededag susede den frem og tilbage med imponerende mængder af biler. Jeg havde læst at vi som kajakroere skal passe på kablerne, men det så nu ikke ud til at de var over vandet i ret lang tid, når færgen passerede. Vi lå og så på, mens den "var i havn", og da kablerne buede pænt ned i vandet, roede vi forbi. Efter en kort snak, nåede vi hurtigt frem til at det ville være passende med en tår formiddagskaffe og roede ind til den lille lystbådehavn ved færgelejet

Flere steder langs kysten stod lysfiskere - denne fisker behøvede vi ikke spørge om han fangede noget - og ofte roede vi bag dem. Så generede vi ikke fiskeriet, og vi fik ofte en lille hyggesnak med lystfiskerne

Det var ikke kun lystfiskere, der var langs Isefjords bredder. Det ene sommerhusområde afløser det andet. Det var nu ikke fordi det ødelagde det smukke landskab. På afstand lignede sommerhuskolonierne mest af alt små skove. Ind imellem roede vi forbi sande perler - vi blev hurtigt enige om at der måtte være mennesker der tjente noget mere end gartnere og lærere, som Johnny og jeg ernærer os som.

Efter at have rundet Kyndbyværket, satte vi kursen mod Jægerspris Slot, som ligger nogenlunde på grænsen mellem civile områder og militærets store legeplads. Vi havde kontaktet den sikkerhedsansvarlige for området og fået at vide at der ikke blev skudt med noget denne dag, så vi roede trygt videre.

Bortset fra mange små gule skilte der fortæller at det er militært område, er det ren natur - en meget flot kyststrækning. Der dog af og til bliver "prydet" af lidt militært materiel - herunder er det vraget af en flyvemaskine - ligner en Harvard

Efter at have roet 32 km gik vi i land ved lejrpladsen ved Kulhuse. Der var meget lavvandet, så først måtte bagagen måtte bæres ind i et par omgange, og så måtte vi bære kajakkerne ind. Vi lagde kajakkerne i en sivskov over højvandlinien og etablerede lejr. Der var en familie i shelteret, så vi slog teltet op. Kort efter var vi i gang med aftensmaden. En portion ris blev kogt på Trangiaen - som slet ikke er en trangia, men en billig kopi fra Biltema (dog med en gasbrænder fra trangia) - og den portion Chilli con Carne som Johnny havde medbragt blev varmet i en gryde på den lækre svinggrill, der er på pladsen.

Efter det dejlige måltid gik vi en lille tur. Ved ishuset nød vi en isvaffel og gik over i færgelejet og nød den. En kajakroer nærmede sig fra Lynæs. 50 m fra land hoppede han ud af kajkken, gav den et skub mod land og tog sig en lille svømmetur. Da kajakken kom tæt på viste det sig slet ikke at være en kajak, men en baidarka. Jeg havde desværre ikke kamera med, men den var hjemmebygget og lignede denne her. Ejeren havde bygget den på et kursus - jeg fik desværre ikke fat i helt præcis hvor, men det var lokalt, så mon ikke det var på Naturlivsskolen. Tjek hjemmesiden - et spændende sted, hvor jeg faktisk godt selv kunne tænke mig at bygge en grønlands kajak.

Jeg vågner tidligt, så for ikke at forstyrre den sovende familie i Shelteret, etablerede jeg morgenbord på gammel bænk på lejrpladsen. Efter et stykke tid dukkede Johnny op fra teltet, men han havde det meget skidt - et migræneanfald tog lysten til noget som helst andet end at slappe af i teltet. Det var sgu synd for ham, men vi aftalte at jeg roede en formiddagstur, og så håbede vi at han var frisk til at ro videre om eftermiddagen.

Jeg roede til Hundested i fint vejr. Der kom lidt bølger fra Isefjorden, men ikke noget der på nogen måde kunne genere mig. Da jeg nærmede mig farvandet mellem Hundested og Rødvig kom der også lidt bølger ind fra Kattegat, men stadig ikke noget bekymrende. Jeg havde slæbt en del af bagagen ned om morgenen, og halvt fuld af bagage - og helt fuld af mig - lå SeaBirden stabilt i bølgerne.

Ved Hundested skulle jeg uden om en mole - troede jeg. Det viste sig at være et kajanalæg. Vandet blev dybere, bølgerne blev højere - og nu kom der også refleksbølger. Det blev sgu lidt (for) spændende, men takket være overlegen roteknik (læs: panisk padlen for at komme væk fra de grimme bølger fra 4 sider) lykkedes det mig at passere kajanlægget. Kajen blev afløst af en stenmole, der ikke produceret refleksbølger og jeg kunne nu slappe af og trække vejret normalt igen. Lige indtil et højt DYYYYT bekendtgjorde at færgen var på vej i havn, og gerne ville have et par lystfartøjer på vej ud af havnen - og lille mig - væk . Jeg kunne nu ikke få øje på den, men det var kun fordi den var lige bag mig. Hurtig kom jeg væk - og kom så i tanke om at såden en fætter jo nok lavede en hækbølge. Aldrig har SeaBirden drejet så kvikt på stedet. Og godt for det, for på få meters afstand var hækbølgerne både høje og stejle. Men da jeg fik dem lige forfra, var der ingen problemer med dem.

Jeg roede videre og snart kunne jeg tage et pusterum på stranden nord for byen. Umiddelbart virker strand meget stenet, men i læ for bølgerne bag de mange høfter er der ofte en lille sandstrand, hvor det er let at komme i land uden at ridse kajakken. Planen var egentlig at besøge Knud Rasmussens hus - hvad kunne være mere passende end at ankomme i kajak - men dagen før var det blæst op ved middagstid, og jeg have ikke lyst til at ro tilbage i højere bølger. Så det blev til en kort pause, hvor jeg stuvede dæktasken under dæk og pustede paddlefloaten op. Lidt defaistisk, men så var jeg da klar til en entring, hvis refleksbølgerne skulle få mig.

Jeg var dog på tilbageturen så forudseende at jeg roede forbi havnen i en stor bue, og et par hundrede meter fra land var refleksbølgerne knap så store. Snart kunne jeg fortøje foran lejren ved min GPS og gøre kajakken klar til den videre tur mod Roskilde.

Johnnu var heldigvis blevet frisk, og havde pakket lejren ned. Snart gik det videre på Roskilde fjord. Her var der læ, og vi havde en dejlig tur sydpå. Johnny tog et par billeder af mig i netundertrøje og bøllehat - det bliver desværre ikke bedre :-)

Jeg kvitterede ved at tage et billede af min romakker. Flot kasket!

Ved Kronprins Frederiksbro i Frederikssund stod en flok lystfiskere. Jeg brillierede ved lige at snuppe 2 hornfisk, mens de misundelige så til. Mon de ikke også fik fisk - der var mange af dem. Hornfiskene nød vi I Frederikssunds Roklubs lokale, hvor vi meget venligt havde fået lov til at sove - vi skulle bare være ude kl. 7:30, da klubben skulle have kajakskole dagen efter. Hr. Morgenmand her erklærede at det ikke ville være noget problem - og jeg skulle nok få Johnny ud af posen til tiden.

Jeg var knap stået op næste morgen kl 6, og mens jeg stod og kløede mig på maveskindet, trådte en ældre frue ind af døren. Hun kiggede lidt, men sagde så bare smilende at vores kajakker lå i vejen når hun om lidt skulle have en kajak frem til en morgentur. Jeg fik Johnny purret og vi bar vores kajakker ned på stranden - vi havde for at få dem lidt af lagt dem - solidt låst sammen af en wirelås - på en terasse foran klubbens kajakrum.

Vi fik brygget en gang morgenkaffe og flere andre roere dukkede op. De skulle alle lige nå en tur inden kajakskolen lagde beslag på alle klubbens kajakker. Et par af dem havde lidt ondt af os, da vi fortalte at vi skulle til Roskilde. De var alle motionsroere, der var vant til at trykke den af i 1½ times tid, og de fortalte at der var 22 km til Roskilde, og at vi hele vejen ville få kraftig modvind. De 22 km kunne jo ikke skræmme et par "langdistanceroere" som os, men skulle hurtigt få fornøjelse af modvinden. Når det var værst kunne jeg fortælle Johnny at jeg på den elektroniske GPS kunne se at farten var sølle 3 km/t.

Vi måtte virkelig give den gas for at komme frem, og for ikke at gå sukkerkolde holdt vi pause efter en times roning og sørgede for at få lidt hurtig omsættelig energi. Vi fulgte kysten for at komme så meget i læ som muligt, og arbejde os stille og roligt mod Roskilde.

I bælgerne beskyttede mit midlertidige sprayskirt ikke helt godt, men jeg fandt ud af at sætte min jakke fast i de pagajholdere der er på hver side af kajakken (og det så så første gang jeg har brugt dem - jeg har faktisk overvejet at fjerne dem og lukke hullerne, da der komme lidt vand i af dem).

Ude i vinden tog jeg ikke mange billeder, hver gang jeg ikke roede, røg Johnny 10 - 15 m foran.

Vi mødte forbavsende få havkajakker på turen, men kort før Roskilde mødte en en flok fra Kajakhotellet, der var på tur.

Ved campingpladsen i Veddelev havde vi snakket om at snuppe en is og sidde og nyde udsigten til slutmålet for vores tur. Men det blev der ikke noget af. Et skybrud med lyn, torden og kastevinde kom i vejen for planerne. Vi valgte ikke at gå i land, men krøb videre langs kysten.

Efter de længste 22 km jeg nogensinde har roet kunne vi gå i land ved siden af Vikingeskibsmuseet. Bilen blev fundet hvor Susanne havde parkeret den, og vi kunne pakke sammen og køre hjem. Trætte, men veltilpasse efter en ualmindelig lækker rotur, der havde budt på mange oplevelser.

Se alle billederne her

Rolængde 92 km

Den lidt kryptiske overskrift dækker over at fredagens seniorfridagstur gik rundt om de fire øer Gavnø, Dybsø, Enø og Lindholm. Med seniorerne Ole og jeg var også min gamle elev Peter.

Det var egentlig slet ikke meningen at turen skulle have været så lang, men lavt vand og godt vejr fik os til at vælge at tage Dybsø rundt med på turen.

Inden det kom til det havde vi dog en fantastisk oplevelse. Da vi roede ved Hestevad konstaterede jeg at der lettede en hejre fra sivene. "Det er ikke en hejre, men en havørn", konstaterede Ole - og ganske rigtigt, det var en ørn. Kort efter var der 2 ørne i luften. De fløj lidt rund og landede på et par sten. Vi sad og snakkede om det mærkelige i at det "gamle" havørnepar på Gavnø tolererer andre ørne så tæt på reden. Vi blev enige om at der må være mad nok.

Det kan godt være at vi synes at ørnene er spændende, men fjordens andre beboere er absolut ikke tilfredse med deres tilstedeværelse. Omkring ørnene sværmede hele tiden en flok mindre fugle - det må være vildt irriterende.

På et tidspunkt fløj ørnene væk, men showet sluttede ikke. En rørhøg jagede ganske tæt på os over sivene.

Jeg var drevet helt tæt på land og måtte op og trække kajakken et par hundrede meter. Ole og Peter lå på et par cm mere vand og kæmpede sig langsomt frem.

Da vi var kommet forbi de laveste områder, blev vi enige om at ro rundt om Dybsø i stedet for at ro ud mellem Dybsø og Enø. Det fortrød vi ikke. Pynten af Dybsø er med sine stejle klinter fyldt med digesvaler altid et betagende syn, og når lyset så ovenikøbet err perfekt, brænder billedet sig rigtig godt fast på nethinden - andre må nøjes med fotoet. Alle billeder fra dagens tur er taget af Ole. Jeg havde glemt at tage mit kamera med i kajakken.

Vi intog en lille frokost på stranden og krydsede derefter over mod indsejlingen ved Karrebæksminde. Den svage vind var på denne strækning i ryggen, og selv om jeg sad i sommerjakke, var det en varm tur. Der var ikke så mange fugle at kigge på, men en flok af de flotte edderfuglehanner fløj forbi os.

Snart var vi i Karrebæksminde, og vi gik i land og købte lidt mad. Jeg fik en lækker klaphat - tortillas med røget laks, salat og jalapinos - hos en af de lokale fiskehandlere. De har alle en lille restaurentafdeling på kajaen. Normalt meget velbesøgte turistfælder, men sådan en fredelig fredag såmænd helt hyggeligt.