onsdag den 20. august 2008

Tirsdagstur

Endnu en tur rundt om Gavnø med spisning af madpakke på Sjællandssiden af Karlsgab.

Turlængde 16 km

søndag den 17. august 2008

Sejltur

Jeg kom ikke af sted på den normale torsdagstur, så lørdag morgen måtte jeg af sted. Jeg monterede sejlet og håbede på at der ville være lidt vind på fjorden. Det var der, men ikke så meget at jeg havde fornøjelse af det. Jeg fik dog taget et par billeder undervejs på turen rundt om Lindholm og Gavnø.
Tilbage i kanalen var der en voldsom leben. Roklub afviklede sin drageregatta med boder langs kanalen og larmende dragebåde på vandet. Kameraret løb tør for strøm, så det blev kun til et enkelt modlysbillede af de farverige dragebåde.
Rolængde 18 km

Træning

Vi var en flok der havde aftalt at vi skulle træne lidt forøvelser til rul, men inden vi gik i gang roede vi Lindholm rundt.

Træningen foregik foran skoven ved Borgnakke. Her er ikke dybere end Sverri kunne stå i vandet og hjælpe med ved tryghedsøvelser som fx at ligge på hovedet uden at kravle ud af kajakken. Selv trænede jeg hoftevrik og rul med paddlefloat og spidsen af en anden kajak. Det gav et par ture hvor jeg måtte ud af kajakken, men så fik jeg mere rutine i mine paddlefloatredninger - og de kørte perfekt som aldrig før. Godt at opleve, når jeg nu ikke kan rulle.

Turens længde var 12 km

søndag den 10. august 2008

Velkommen til Havhingsten

5 roere fra NKC - og en hel masse roere, sejlede og andre bådfolk - var på vandet for at møde Havhingsten fra Glendaloch da den vendte hjem fra togtet til Irland.
Vi satte i vandet ved Veddelev og roede stik imod vinden gennem nogle pæne bølger til stranden over for. Her gik vi i land og nød frokosten. På et tidspunkt fløj en havørn forbi. Hele tiden kunne vi følge flåden af både omkring Havhingsten ude på florden. Ind imellem svirrede helikoptere eller små fly i luften.
Efter frokosten roede vi ud på fjorden. Vi var enige om ikke at komme for tæt på de mange skibe - dels var der ret langt ud til dem og dels var der store bølger - i stedet roede vi et par ture frem og tilbage i bølgerne og morede os med dem, mens vi holdt øje med Havhingsten. På et tidspunkt kom et af de mindre museumsskibe over til os og vendte 10-15 m fra os. Det gav et par gode billeder. De fleste andre billeder i bølgerne blev desværre sløret af vand på linsen. Både fotograf og kamera blev jævnligt oversprøjtet når en bølge rullede ind over fordækket.

Da den satte kurs mod Roskilde, lagde vi os i "baghold" ud for Bognæs over for Veddelev og så det imponerende syn af Havhingsten og de mange andre både på vej ind mod Roskilde. Vi fulgte efter på lidt afstand - det virkede fornuftigt ikke at ro rundt mellem de mange både, der holdt et lidt højere tempo end vi kunne. Dette blev bekræftiget da vi så nogle andre kajakroere lave en makkerredning i bølgerne. Retfærdigvis skal det siges at de også holdt sig væk fra armadaen. Det er svært at vurdere hvor mange kajakker der tog imod Havhingsten, men mit er en 25-30 stykker.

På Bognæs stod en flok roere og hilste velkommen med årene - flot syn!
Ved museumshavnens indsejling var det så vores tur til at være i første række. Vores små kajakker smuttede nu let ind mellem alle de andre både, der måtte give plads til hingsten og de 5-6 andre museumsbåde, der også skulle ind i havnen. Da de alle var kommet ind fik vi lov af en sejlende politipatrulje at smutte ind i havnen, men en emsig museumsmand på kajen jog os ud igen.
Vi fortrak til stranden ved siden af museet, hvor vi nød en kop kaffe og et stykke chokolade. Vi var enige om at det havde været en god oplevelse at ro i det flotte farvand ved Roskilde, at lege i bølgerne, se de mange museumsbåde og ikke mindst tage del i modtagelsen af Havhingsten

Roturens længde var 16 km

fredag den 8. august 2008

Vesterhave Strand

En flok fra NKC roede i fuldstændig vindstille langs sejlrenden og ud gennem molerne ved Karrebæksminde. Turen gik derfra til stranden ved Vesterhave, hvor vi spiste de medbragte madder.

Mens vi spiste begyndte det at rumle i det fjerne, og med årets kraftigste tordenvejr (med over 8000 lynnedslag over hele landet) bag os roede vi i modvind mod Næstved. De første dryp kom da vi nåede kanalen (2 km fra klubhuset), og da vi efter turen sad og fik en kop kaffe, glimtede lynene lystigt omkring Næstved.

Rolængden var 20 km

Saltø Å

Sammen med et par klubmedlemmer gik turen op ad Saltø Å. Vandstanden var lav, så vi kunne uden problemer ro under broen ved Karrebækvejen. Flere steder lå der døde fisk i åen, så der har nok kørt en kraftig forurening ned ad den. Specielt ondt gjorde det at se flere store havørreder ligge med bugen i vejret. Et par kilometer oppe ad åen spærrede en bro understøttet af en gittermast for videre fremfærd. ikke var til at rokke.Johnny konstaterede at den
Susanne havde bagt energikager med nødder, mandler, rosiner, abrikoser og andet "krudt" til muskler og hjerne.
Efter turen havde vi møde i klubhuset om en tur der skal gå rundt om den svenske ø Tjörn. Vi er 6 NKC-roere der til september tager af sted. Meget mere om det senere.

Dagens turlængde 14 km

mandag den 4. august 2008

Fisketur på Tystrup Sø

Den første weekend i august tog jeg på fisketur sammen med min søn Martin, min svoger Knud og hans søn Søren på Tystrup Sø. Vi kørte mine kajakker og en lånt kano fra NKC til Kongskilde, hvor vi etablerede lejr på Skov og Naturstyrelsens dejlige plads.

Det blev til et par dejlige dage med hygge og fiskeri. Søren og Knud fik efter de første vakleture styr på den noget levende kano, mens Martin fiskede fra min Blackwater og jeg fra min Touryak.Det regnede den ene aften, men inden turen havde jeg klippet oversejlet fra et gammelt Harald Nyborg telt op til et oversejl. Med diverse stænger, grene og en del snor hang det fint over vores hoveder og gav læ, og Knud sørgede for at der trods regnen var gang i bålet.
Vi fangede ikke kæmpestore fisk, men en 4-5 gedder og mange aborrer blev det da til. Martin fangede sin første gedde.Desværre var aborrene ikke af en størrelse, så vi kunne filetere dem. Jeg havde ellers medbragt min nyindkøbte røgeovn, så vi kunne prøve røget aborre (gedder har jeg prøvet med - det blev ikke godt). Heldigvis havde vi pølser, så vi gik ikke sultne i seng.
Drengene tog bilerne hjem - de havde andre ting at se til om søndagen, men Knud og jeg tog den sidste dag med. Vi pakkede lejren ned, stuvede det hele i kanoen og roede i løbet af dagen til Næstved, mens vi fiskede undervejs - her fangede Knud turens største gedde.
Efter Holløse Mølle var meget lidt vand i åen. Vi kunne godt padle kanoen, men af og til kunne vi dårligt få pagajerne i vandet, så meget grøde var der.

Vi så mange fugle på turen. Der er selvfølgelig store mængder ænder og gæs ved Tystrup Sø, men om aftenen blev søen invaderet af måger. Det er lidt svært at se på aftenbilledet, men der ligger flere tusinde måger på vandet.

Vi så også en isfugl og en havørn.
Godt vindblæste - og jeg med en vabel i den ene hånd - nåede vi til Næstved og blev hentet af Søren.
Turlængde 42 km

fredag den 1. august 2008

Enø rundt

Efter at have foreslået det nogle gange, fik jeg lokket en flok klubmedlemmer rundt om Enø. Gunden til at de er svære at lokke med er at det er nogle meget lavvandede områder på fjorden mellem Vejlø og Enø/Dybsø .

Vi slap dog rundt uden at skulle ud af kajakkerne, og blev belønnet med en flot udsigt fra bakken på Dybsø. Turen til Karrebæksminde gik strygende med en frisk vind i ryggen og flere gode bølger der kunne surfes i. Ved stranden fik vi en is inden turen gik under Græshoppebroen. Strømmen var kun mildt imod, og vinden havde lagt sig, så turen til klubhuset var en ren paradetur.

Turlængde 26 km